Hvor giver det mening at have et olieret trægulv
Et olieret trægulv kan i princippet bruges i alle rum, med undtagelse af vådrum. Når der er valgt et trægulv der kræver oliering er det som ofte ud fra tidens trend og ikke mindst det æstetiske udseende, som et smukt og vedligeholdt trægulv signalerer.
Overvejelser ved valg af et olieret trægulv
Man bør gøre sig nogle overvejelser inden man vælger et trægulv der kræver oliering. Et olieret trægulv der kræver jævnlig vedligeholdelse er dyrere i vedligeholdelse end andre gulvtyper, der ikke har de samme vedligeholdelseskrav.
Man bør også have med i overvejelserne om et olieret trægulv er velegnet i forhold til hvor det skal ligges. Et olieret trægulv er eksempelvis ikke velegnet til at ligge ved et indgangsparti, hvor der er meget trafik og fugtbelastning, da dette vil øge kravene til vedligeholdes væsentligt. Dermed vil udgifter til vedligeholdelsen også stige betragteligt i forhold til de alternativer, der er til valg af gulvbelægning.
Man skal også overveje om man vil have et lyst eller et mørkt trægulv. Et lyst olieret trægulv kan hjælpe med at gøre et rum mere lyst. Det har så til gengæld den ulempe at snavs og urenheder vil være mere tydeligt end det er på et mørkt gulv. Så vælger man et lyst gulv vil det kræve mere rengøring for at fremstå rent og pænt.
Træsorter til trægulve
Der findes mange forskellige træsorter som bruges til trægulve. De mest brugte træsorter der bruges til trægulve fremgår af dette skema.
| Nåletræer fra den nordlige halvkugle | Løvtræ fra Europa | Løvtræ fra Afrika | Løvtræ fra Asien |
| Kirsbær | doussie | merbau | |
| skovfyr | bøg | iroko | teak |
| lærk | eg | bilingo | yang |
| Pitch pine | ask | padouk | Gummi |
| elm | wenge´ | ||
| ahorn | mahogni |
Træsorternes hårdhed på trægulv
Når man vælger sit trægulv har træsortens hårdhed betydning for trægulvets slidstyrke og dermed trægulvets levetid. Træsortens hårdhed har betydning for hvor let det er at lave et mærke i gulvet med f.eks. et stoleben eller en stilethæl. Altså hvor meget belastning trægulvet kan klare inden træet giver efter og der efterlades et permanent mærke i trægulvet.
Til at teste og fastslå et trægulvs holdbarhed overfor indrykningen (permanente mærker) i gulvets overflade gør man brug af Brinell-metoden, hvor en kugle presses ned i trægulvet og man dermed kan bedømme hårdheden af trægulvet, ud fra det mærket kuglen har efterladt. Jo højere tallet er, jo større er brudstyrken på gulvet.
Her kan du se en vejledende tabel på trægulvets brudstyrke, baseret på træsorten.
| Lille | Middel | Stor |
| Douglas/Oregon Pie | Gummi | Jatoba |
| Skovfyr | Mahogny | Kempas |
| Ahorn | Ipe’ | |
| Iroko | ||
| Teak | ||
| Doussie’ | ||
| Kirsbær | ||
| Pith Pine | ||
| Birk | ||
| Ask | ||
| Bøg | ||
| Eg | ||
| Bilinga | ||
| Yang | ||
| Wenge’ | ||
| Merbau |
Husk at det har stor betydning for trægulvets slidstyrke at det bliver vedligeholdt med oliering, da gulvets brudstyrke bliver lavere og slidtagen større, når træet ikke er beskyttet af olie.
De forskellige trægulvstyper
Man opdeler de forskellige gulvtyper i 7 hovedgrupper
- gulvbrædder/gulvplanker
- Lamelparket
- massiv færdigparket
- massiv stavparket
- mosaikparket
- klodsgulve
- Højtrykslaminat-, laminat- og melamingulve
Specificering af trægulves typer
Gulvbrædder og gulvplanker
Specificering af trægulves typer
Disse er massive træbrædder. Forskellen mellem et gulvbræt og en gulvplanke er klart defineret. En planke skal skal minimum være 42 mm i tykkelsen og 100 mm bred. Opfyldes et eller flere af kravene ikke får den benævnelse ”gulvbræt”.
Man ser typiske disse som fyrretræ, gran, douglas, eg, ask og merbau.
Fordele ved gulvbrædder og gulvplanker
Med enten gulvbrædder eller gulvplanker får man et massivt gulv, som næsten er uopslideligt på grund af sin tykkelse. Dette medvirker også til at gulvet kan slibes rigtig mange gange.
Man kan tydeligt se træets smukke strukturer, som giver trægulvet sin helt egen elegance og personlighed.
Ulemper ved gulvbrædder og gulvplanker
Da træet er ren natur betyder det, at det altid vil arbejde. Derfor er det også uundgåeligt at der vil komme sprækker og revner med tiden. Det er dog muligt at udfylde de synlige revner med fugemasse eller fugeprofiler.
Lamelparket
Lamelparket har den valgte træsort øverst og den er som ofte kun er 3-4 mm tykt. Det betyder at det kun kan slides meget få gange. Derfor er det vigtig med omhyggelig vedligeholdes af træet. Under selve træsorten findes der mellemlag af typisk en spånplade, krydsfiner, eller massivt træ og derefter et lag af finer.
Selve opbygningen af gulvet gør dette mere modstandsdygtig overfor temperatursvingninger og fugt.
Massiv færdigparket
Massivt færdigparket bliver samlet med notning og limning til et bræt. Det er typisk ask, bøg eller eg man ser som færdigparket
Massiv stavparket
Massivt stavparket er løse stave der som ofte ligges som sildeben. Den mest brugte træsort indenfor massiv stavparket er løvtræ, men der findes også andre træsorter som f.eks. eg.
Mosaikparket
Mosaikparket består af små enkelte stave som kan sættes sammen til en større enhed via et net eller papir på bagsiden. Dette giver væsentlig flere muligheder for mønster end man for eksempel har med stavparket. Træsorter der bruges til dette er løvtræ (ask, birk, bøg, ahorn mm.)
Fordele ved et parketgulv
Parketgulv har den fordel, at det sjældent slår sig og dermed sprækker. Det giver mange mulighed for mønster når det ligges. De anvendte træsorter der bruges til parketgulv er ofte hårde sorter. Det betyder at det kan slibes rigtig mange gange.
Ulemper ved parketgulv
Der vil ikke være den sammen klare aftegning af træet naturlige aftegninger og struktur som man ser på et plankegulv.
Klodsgulve
Klodsgulvet består af endeklodser af massivt træ som er særlig kendetegnet ved, at det er endetræet som vender op af. Klodserne er klæbet fast til et undergulv.
Det er typisk træsorterne, fyr, eg, gran og lærk der bliver brugt til klodsgulve.
Fordele ved et klodsgulv
Et klodsgulv er ofte lavet af hård træsort i en god kvalitet. Dette gør at et klodsgulv kan holde til meget slid og mange afslibninger.
Ulemper ved klodsgulv
Klodsgulve er særlige fugtfølsomme og derfor skal man være ekstra opmærksom på vandforbrug. Dette gælder ikke bare i den daglige brug af klodsgulvene, men også især ved rengøring. For meget vand ved rengøring vil medføre fugt i klodsgulvet, som på sigt vil fører til misfarvning af klodsgulvet. I værste fald vil man risikere at trægulvet udvider sig på grund af fugten og dermed buler op og fugten ødelægger gulvet.
Alternativer til et rigtigt trægulv
Højtrykslaminat-, laminat- og melamingulve
Disse er ikke trægulve, men i stedet for gulvbelægning, der kan ligne et trægulv eller en flisebelægning. Den gulvtype kræver ikke oliebehandling. Kvalitet og holdbarhed varierer meget.
Fordele ved et laminatgulv
Det er en meget tynd belægning og derfor kan den ligge oven på et allerede eksisterende gulve. Laminatgulv er helt vedligeholdelsesfrit og har derfor ikke nogen særlige vedligeholdelses krav.
Ulemper ved laminatgulv
Et laminatgulv kan virke kunstigt og vil aldrig have det samme liv som et rigtigt trægulv, der kræver oliering. Slidstyrken er også begrænset for et laminatgulv. Som en tommelfingerregel kan man gå ud fra, at jo dyrere laminatgulvet er, jo større er slidstyrken på det.
Det er ikke muligt at udbedre skader eller slid på det. Man skal også være opmærksom på, at det især er sårbart ved kanter eller hvis det får fugt og dermed løfter sig fra gulvet.
